Jeg tilbyder jeg kreative workshops for både børn og voksne – både i eget studie og ude på skoler og institutioner. Med erfaring i en bred vifte af medier som cyanotypi, forskellige trykteknikker, maleri og plantefarvning, skaber jeg sanselige og inspirerende forløb, hvor nysgerrighed og fordybelse er i centrum.
Undervisning for børn
Jeg har stor erfaring med at tilrettelægge og afholde kreative workshops for børn i alle aldre. Jeg tilbyder forløb på både skoler, friskoler, kulturinstitutioner og SFO’er, hvor børnene får mulighed for at udforske materialer og udtrykke sig gennem kunst.
Min undervisning er tilpasset alderstrin og faglige mål og kan tage udgangspunkt i temaer som natur, bæredygtighed eller lokalhistorie.
Vi arbejder med teknikker som cyanotypi, trykteknikker, maleri, plantefarvning og undersøgelser af naturlige materialer og pigmenter og lægger vægt på leg, nysgerrighed og æstetisk læring.
Undervisningen kan strække sig over én dag eller flere uger og skræddersyes efter behov.
Jeg tilbyder både faste samarbejder og enkeltstående projekter – og tager gerne dialogen om, hvordan jeg kan bidrage til jeres pædagogiske eller kunstneriske mål. Kontakt mig for at høre mere om mulighederne.
Undervisning for voksne
Jeg tilbyder kreative workshops for voksne, hvor du kan fordybe dig i teknikker som cyanotypi, tryk, plantefarvning og maleri. Workshops kan foregå i mit hyggelige studie på Mols, men jeg kommer også gerne ud til jer – f.eks. i et lokale, I har adgang til, eller et sted lejet til formålet, som Molsværket eller lignende.
Du kan tilmelde dig åbne hold, som jeg udbyder løbende, eller samle en gruppe venner, kolleger eller familie og arrangere jeres egen workshop.
Jeg skaber et trygt og inspirerende rum, uanset hvor vi er, med fokus på fordybelse, materialeforståelse og kreativt flow.
Undervisningen tilpasses jeres ønsker og erfaring, og jeg lægger vægt på nærvær, sanselighed og frihed til at eksperimentere.
Holdene er små, så der er tid til den enkelte deltager. Tøv ikke med at kontakte mig, hvis du vil skabe en særlig oplevelse med din gruppe eller finde den rigtige workshop til dig.
Workshops til særlige anledninger
Leder du efter en kreativ aktivitet til et firmaevent, en polterabend, en fødselsdag eller en retræte? Jeg tilbyder skræddersyede workshops, der skaber ro, fordybelse og fællesskab – uanset anledning.
Sammen designer vi et forløb, der passer til jeres behov, både i form og varighed. Det kan være et par timers kreativ leg eller et længere forløb med fokus på refleksion og nærvær.
Workshops kan foregå i mit studie på Mols, ude hos jer eller i lokaler/omgivelser passende til formålet. Jeg medbringer alle materialer og guider jer igennem processen med ro, overblik og åbenhed.
Det vigtigste for mig er at skabe en meningsfuld oplevelse, hvor alle kan være med – uanset erfaring.
Nyheder fra Mols
Modtag seneste nyt fra det lille studio.
Vil du være den første til at modtage nyheder om nye værker på shoppen eller kommende workshops, så send dit navn og mail og modtag digital flaskepost fra Mols.
Jeg elsker at møde mennesker med noget på hjerte. Har du et projekt, der fortjener en visuel fortælling med kant og nærvær, tager jeg gerne en uforpligtende snak. Sammen finder vi den form og stemning, der får din idé til at leve.